Undervisning og priser
Hvert forløb er unikt og tager udgangspunkt i dit barns aktuelle niveau og behov.
Hvorfor vælge et læseforløb hos mig?
Her er der 100% læsegaranti. Læsekoden kan knækkes, hvis man er motiveret for at lære det, har et sprog og vil investere i tid og træning.
Mange skoler mangler ressourcer til tidligt at fange børn med læsevanskeligheder, men også til at sætte ind med den nødvendige undervisning, der skal til for at løfte barnet.
Det kræver en systematisk metode samt tid og støtte. Jeg lover, at indsatsen er det hele værd.
At kunne læse åbner både døren til samfundet og til mennesket.

Moduler
Modulerne er opbygget med udgangspunkt i trinene på læsetrappen.
Hvert modul gennemføres på op til 10 gange (typisk mellem 7-10 gange).
Da forældrene er med hele vejen, lærer I, hvordan I støtter barnet derhjemme, når I læser. På denne måde fungerer det rigtig godt at mødes med jævne mellemrum - f.eks. en gang ugentligt eller hver 14. dag, hvor I sørger for at få trænet dagligt.
Det vigtige er, at vi først bygger ovenpå, når barnet har trænet det pågældende stof på læsetrinnet tilstrækkeligt, og dermed er klar og sikker til næste trin.
Hvor mange moduler har mit barn brug for?
Det er forskelligt, hvor mange moduler det enkelte barn har brug for.
En tommelfingerregel er, at jo tidligere man sætter ind, jo færre moduler er nødvendigt for at komme på niveau med det pågældende klassetrin.
Tilsvarende er det sådan, at jo flere moduler man gennemfører, jo flere trin kommer man op ad på læsetrappen.
Jeg ved, at hverdagen hos børnefamilier er godt fyldt ud med job, skole, fritidsinteresser, legeaftaler og vasketøj - og derfor er forløbet tilrettelagt meget fleksibelt, hvor I selv er med til at styre tiden. Jeg er lige ved siden af jer som jeres trygge havn, I altid kan vende tilbage til.

Modul 1
"Søde Ord"- Du vil opleve, at dit barn får styr på det helt grundlæggende lydarbejde, som er byggeklodserne til at læse og stave på et solidt fundament.
- Nu er det heldigvis slut med at gætte og forsøge at huske udenad.
- Forudsætninger for at lykkes med at lære at læse:
- A) Opbakning fra forældrene
- B) Motivation for at lære at læse
- C) Dit barn skal have et sprog og skal kunne høre/se
- Hvis I som forældre er i tvivl, om jeres barn er klar til at begynde, er I meget velkomne til en gratis og uforpligtende samtale - eller til at booke en telefonsamtale for at høre nærmere. Hvert modul gennemføres på op til 10 gange (typisk mellem 7-10 gange).
Modul 2
"Drilleord 1"- På 2. modul bygger vi ovenpå med ord, der “driller”. Det vil sige ord, der ikke er lydrette (de staves anderledes, end de udtales).
- (Det vilde er, at ca. 97% af ordene i det danske sprog udtales anderledes, end de staves!)
- Du mærker, at dit barn kan mere og mere, og at det giver selvtillid og lyst til at blive endnu bedre.
- Vi arbejder med de 120 mest almindelige ord i det danske sprog. Når man kan dem, flyder læsningen meget bedre, fordi de 120 ord udgør cirka 50% af ordene i alle tekster.
- Vi bruger “Det Hemmelige Alfabet”, som er alle de lyde, vi ikke har i vores almindelige alfabet.
- Ved forløbets afslutning har dit barn redskaberne til at læse en hel masse ikke-lydrette ord, og kan læse og stave de 120 mest almindelige ord.
Modul 3
"Drilleord 2"- Dit barn får redskaberne til at læse og stave mere komplekse ord, og selvtilliden vokser fortsat. Det smitter af på både skolearbejde og hverdagen.
- Dit barn har nu læst rigtig mange sider og en masse frilæsning i selvvalgt læsestof.
- I dette modul lærer dit barn om konsonantskift, stumme bogstaver, orddeling og ordforståelse.
- Sideløbende læses der halvdelen af tiden i frilæsningsbøger, som passer til dit barns niveau.
- Ofte hører jeg fra mine elever, hvor meget det betyder for dem, at de begynder at kunne læse fx undertekster, menukort, kan læse med på sangene til morgensang i skolen - og at de generelt bare tør kaste sig ud i mere.
Modul 4
"Drilleord 3"- Når dit barn afslutter dette modul, står det på toppen af læsetrappen, kan rette ryggen og med stolthed og ro kalde sig “Læsemester”.
- I 4. modul retter vi fokus mod læsetrinene, som handler om de tre vokalrækker.
- Prøv for eksempel at lytte til /e/-lyden i ben, meget, hest. Eller /i/-lyden i is, Inge, rigtig, dig, mig, sig.
- Og hvad med /u/-lyden i Ulla, et hul, en hul stamme. Skørt ikke?
- Men det får vi styr på. Når tingene sættes i system, og vi tager én ny ting ad gangen, så det passer præcist til dit barn, giver det hele mening.
- Læsning er blevet en styrke i stedet for en kamp.
Pris pr. modul: 7.500 kr.
Hvert modul er baseret på nogle undervisningsmaterialer, som er nødvendige for undervisningen. Disse medfølger i prisen. Derudover får I adgang til et hav af læsespil, som I hjemme kan bruge, så læsningen gøres ekstra sjov og hyggelig.
Mit barn er ordblind
Prisen for ikke at lære at læse kan være høj.
Evnen til at læse er en vigtig nøgle for mennesket - heriblandt i forhold til det frie valg på uddannelseshylderne - om man ønsker at blive tømrer, arkitekt, VVS’er, pædagog eller arbejde i butik.
At kunne læse er vejen frem til rigtig mange ting.
Prisen for ikke at lære at læse kan (desværre) være høj.
Hvis dit barn har læseproblemer, kan vi sammen hjælpe dit barn
Det er vigtigt, at det som udgangspunkt er den samme ansvarlige voksne, som påtager sig ansvaret for den daglige hjemmetræning.
Det kan være en forælder, en bedsteforælder eller en anden nær voksen. I uddannes altså ligeledes i læsemetoden, og kan på den måde støtte og udvikle jeres barns læsning hjemme.
Her er der trygt og rart, og barnet behøver ikke spekulere på eventuelle spørgsmål fra klassekammeraterne, hvis det er et barn, der i dagligdagen prøver at skjule sine læseproblemer.
Bogstavernes lyde
Lydsangen fra Alkalær: I sangen præsenteres alle bogstavernes lyde
Er du i tvivl om, hvor dit barn står?
Du er meget velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale.
