Mere om læsning og læseproblemer
Hvordan opdager man læseproblemerne?
Hvad “bør” man kunne i løbet af de første år i skolen?
… bliver jeg som lærer og læsevejleder ofte spurgt af forældre. Det kan være svært at gennemskue, hvad ens barn “bør kunne” i forhold til læsningen de første år.
“Hvordan klarer mit barn sig? Er hun fint nok med?”, er noget, der helt naturligt ligger mange forældre på sinde.
I forhold til at knække læsekoden, kan man lidt firkantet skitsere, hvad det er, man sigter efter i skolen de første år.
De færreste børn passer præcis ind i kasserne - nogle kan lidt mere, nogle kan mindre, nogle kan meget mere og andre lidt mindre. Det er helt naturligt.
Men hvis du oplever, at dit barn har svært ved at knække læsekoden, kan nedenstående bruges som et ‘kompas’, når du som forælder er bekymret.

Hvad skal man kunne efter 2. klasse?
Efter 2. klasse forventes det fra Undervisningsministeriets side, at barnet kan læse lydrette ord (ord, der staves som de udtales): bil, hus, sol, kano, to, bus, sofa… - samt ord, vi ofte bruger i det danske sprog, som har to stavelser (sige, laver, kunne, komme, mange…).
Nogle børn har ikke knækket læsekoden
Det er denne gruppe af børn, der har brug for et intensivt læseløft. Det er typisk på dette tidspunkt i skolegangen (2. klasse), at man desværre kan være tilbøjelig til at ”vente og se” ved de elever, som endnu ikke læser sikkert.
Dog er det desværre kun 1/5 af børn med store læsevanskeligheder i 2. klasse, som får indhentet deres klassekammerater, når de når til udskolingen, hvis ikke der sættes målrettet ind [1].
Derfor er det vigtigt at sætte ind - og helst så tidligt som muligt.
Og det er aldrig for sent at knække læsekoden!
NB: Læsning består af 2 ting: Afkodning og læseforståelse (sidstnævnte: at man forstår dét, man læser).
Det er primært afkodningen, der er fokus på i forløbene hos mig.
Læseforståelsen giver jeg naturligvis også gerne tips og tricks til.
Hvis du gerne vil styrke dit barns læseforståelse, kan du have følgende i baghovedet, når du læser højt for dit barn (og det behøver ikke være hver gang, du læser højt - en gang imellem er bedre end ingenting).
Tal om det, I læser. På dén måde lærer dit barn at forholde sig aktivt til indholdet, og får en vigtig opmærksomhed på sin læseforståelse. En god tommelfingerregel er at tale med dit barn om teksten før, under og efter læsningen.
Før I læser: Kig på bogens forside sammen, og spørg ud fra billedet/titlen. For eksempel: "Hvad tror du, den handler om?", "Hvem er mon hovedpersonen?"
På dén måde bygger du en bro lige ind i dit barns bevidsthed, og det vækker opmærksomheden og nysgerrigheden - og åbner på den måde op.
Undervejs i læsningen: Tal om de ord i teksten, som dit barn ikke kender. I kan aftale at dit barn siger stop, hvis der kommer et ukendt ord.
Spørg også dit barn: "Hvad tror du, der sker nu?" eller mere konkret: "Hvorfor mon han smækkede med døren og trampede i jorden?" osv.
Lav ping-pong på en positiv måde og
Efter I har læst, kan I tale om bogens handling. Hvis dit barn kan genfortælle, er det tegn på, at udviklingen af dit barns læseforståelse har været aktiveret under processen - og det er guld værd!
En ganske almindelig godnathistorie - uden afbrydelser - skal man bestemt heller ikke undervurdere.
Og hvis du så en gang imellem kan gøre ovenstående, så hjælper du dit barn rigtig godt på vej.
Hvordan føles det at være ordblind? Se klip (3½ minut)
0. klasse
I 0. klasse lærer man alle bogstaverne. Der findes tre “alfabeter”:
1) Bogstavets navn (et B hedder 'B').
2) Bogstavets form (sådan ser B ud).
3) Bogstavets lyd (sådan lyder B: Man sætter læberne sammen og åbner igen - uden at bruge sin stemme).
Det er især bogstavernes lyde, der er vigtige at kunne, når man skal lære at læse. I 0. klasse eksperimenterer man også med at læse små ord efterhånden, som lydene kommer på plads.
1. klasse:
I 1. klasse læses der små ord. Nogle børn har ikke helt fat på bogstavernes lyde endnu, men i løbet af det første halve år i 1. klasse skal alle bogstavernes lyde gerne komme helt på plads.
Er de endnu ikke det, vil jeg altid anbefale, at der sættes ind. Nogle gange er det så lidt, der skal til, for at det hele pludselig giver mening.
Spørg mig, hvis du er i tvivl om dit barns læseudvikling.
Kilde:[1]Bog: ‘Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget’, Stefan Samuelsson m.fl. (2012).
Er du i tvivl om, hvor dit barn står?
Du er meget velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale.
