Ordblinde kan godt lære at læse – hvis vi prioriterer indsatsen

Når mine elever starter hos mig, er der ofte et mønster i, at forældrene længe har været opmærksomme på, at deres barn har haft udfordringer med læsningen. Samtidig har de gjort opmærksom på det i skolen og forsøgt at understøtte læsningen hjemme så godt, de kan. Det slider på både barnet og forældrene, når der ikke mærkes reel fremgang, og man føler, man famler i blinde.

Ofte har de fået at vide, at man først kan teste for ordblindhed i 3. klasse, eller at de blot skal fortsætte med at læse hjemme 20-30 minutter om dagen. Men sådan hænger det altså ikke helt sammen.

Dét med, at man først kan teste for ordblindhed i 3. klasse, er rigtigt nok - men indsatsen bør sættes ind langt tidligere.

For man kan opdage tegn på læsevanskeligheder tidligt i skolegangen, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Lige så snart der er tegn på fonologiske udfordringer*, bør der iværksættes en målrettet indsats.

Dét, der ofte sker, når man er blevet testet ordblind efter 3. klasse, er, at der sættes ind med LæseSkriveTeknologi (LST).

LST er også et meget vigtigt redskab, hvis man er ordblind eller har fonologiske vanskeligheder. Det hjælper med at læse højt og stave, som netop er dét, der er svært. MEN! Det må ikke stå alene. For hvad så med læsefærdighederne?

Man skal kunne bruge begge dele

Hos mig i Læserum.dk har jeg en solid faglig viden og erfaring om læseindlæringen - altså dét at læse uden hjælpemidler. Helt bevidst har jeg valgt at fokusere på dette. Dermed ikke sagt, at hjælpemidlerne ikke er vigtige. Nej, tværtimod. Man skal kunne stå på begge disse ben for at stå solidt.

De færdigheder, man lærer i læsningen, understøtter også brugen af hjælpemidlerne. Faktisk er de nødvendige for at få det maksimale ud af dem. 

I skrivende stund, maj 2026, er der oprettet et borgerforslag, der handler om, at ordblinde skal have lov til at bruge ‘tale til tekst’ i retskrivningsprøven (diktat) til eksamen. Det betyder helt konkret, at når læreren læser diktaten op, kan ordblinde indtale det samme som læreren til deres computer, hvorefter teknologien skriver ordet. Det er der bestemt fordele ved. Blandt andet ville det givetvis kunne give bedre trivsel og selvtillid blandt ordblinde elever, mere lige vilkår i folkeskolens afgangsprøver og bedre muligheder for at ordblinde vælger efteruddannelse og kommer i job.

Min bekymring i forhold til det er, at det kan gå hen og blive et vink til, at de målrettede læseindsatser på skolerne nedprioriteres med det misforståede argument, at de ordblinde ikke skal bruge læsekompetencerne. Dermed får de ordblinde kun det ene ‘ben’ at stå på.

Og sådan bør det ikke være.

I dag må ordblinde til den omtalte retskrivningsprøve bruge LST-funktionen ‘Ordforslag’, som kræver, at man har en vis viden om sprogets lyde, som man netop får gennem den kvalificerede læseundervisning.

For det handler i bund og grund om, at vi skal gøre vores børn og unge så dygtige som overhovedet muligt, så de får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale. Både til at afkode uden hjælpemidler, og til at anvende de mange gode hjælpemidler, der findes.

Det er en misforståelse, at ordblinde ikke kan lære at læse

Det kan godt være, at nogle ordblinde ikke nødvendigvis kommer til at sidde og læse de helt tykke romaner i sofaen uden hjælpemidlerne. 

Men det er heller ikke dét, det handler om.

Det handler om at blive klædt på til at kunne fungere ligeværdigt i samfundet. Og at få udnyttet sit fulde potentiale.

Det handler om, at man skal kunne læse uden hjælpemidler, når man har brug for dét, og tilsvarende bruge sine hjælpemidler, når dét giver bedst mening. Hvis vi kun taler om teknologi og glemmer selve læsefærdighederne, risikerer vi at overse noget helt centralt: at læsning foregår i mange forskellige situationer i hverdagen, hvor behovene ikke altid er de samme.

Konteksterne er nemlig forskellige

Vi befinder os på en restaurant. Her kunne det - formentlig for de fleste -  være rart at være i stand til at læse menukortet, uden at skulle finde telefonen frem. Eller hvad med varerne på hylderne i supermarkedet? Vejnavne på en ny cykelrute? Skærmene på banegården? Underteksterne i fjernsynet? Osv. osv. Vi er omgivet af ord alle vegne.

En anden kontekst kunne være, at man sidder med en tekst, der virker overvældende og tung. Måske skal man lære om fotosyntesens indvirkning på økosystemet eller kvantefysikkens forklaring på elektroners sandsynlighedsfordeling - og så giver det rigtig god mening at vælge hjælpemidlerne som strategi. For når man får teksten oplæst, kan man i stedet koncentrere sig om at forstå indholdet, i stedet for at bruge en masse mentale ressourcer på at afkode svære fagord.

Min pointe - helt nedkogt: Hvis man er ordblind eller fonologisk udfordret, skal man lære, hvornår man gør hvad, og derfor dygtiggøre sig inden for begge områder. Opbyggelsen af læsefærdigheder må ikke gå tabt.

Det kan godt læres. Også når man er ordblind. Det ser jeg her hos mig hver eneste dag.

*Fonologiske vanskeligheder: Svært ved at koble bogstavernes lyde sammen til ord.