
Kun 3 pladser tilbage
Læsecamp før skolestart: To dage, der kan gøre en stor forskel
Mange forældre oplever det samme. Deres barn er nysgerrigt, klogt og lærerigt, men når det kommer til læsning, bliver det hurtigt svært. Måske gætter barnet sig til ordene. Måske mister det modet, når teksten bliver længere. Måske ender læsningen ofte som en konflikt derhjemme.
Som læsevejleder møder jeg mange børn, som ikke mangler evner. De mangler de rigtige strategier, de rigtige succesoplevelser og troen på, at de faktisk godt kan lære at læse.
Derfor afholder jeg LæseCamp 5.-6. august 2026 på Nislevgård Efterskole.
Et læseløft lige før skolestart
Læsecampen ligger i den sidste uge af skolernes sommerferie, så børnene får mulighed for at starte det nye skoleår med mere selvtillid, større læselyst og konkrete læsefærdigheder i bagagen.
Vi arbejder målrettet med læsningen, men på en måde, der føles sjov og motiverende. Gennem leg, bevægelse, spil og læseaktiviteter oplever børnene, at læsning kan lykkes.
Målet er ikke bare, at barnet bliver en bedre læser.
Målet er også, at barnet går hjem med følelsen: "Det her kan jeg godt."
Små hold giver store muligheder
På læsecampen er der kun plads til et begrænset antal børn.
Det betyder, at jeg har tid til at se det enkelte barn, tilpasse aktiviteterne og skabe de succesoplevelser, som ofte er afgørende for udviklingen.
Når børn oplever, at de lykkes, vokser både modet, motivationen og lysten til at lære mere.
Mere end bare læsning
En vigtig del af campen er fællesskabet.
Mange børn oplever, at de er de eneste, der synes læsning er svært. På campen møder de andre børn, som står i samme situation. Det skaber tryghed, genkendelse og mod til at prøve igen.
Vi skal læse, lege, bevæge os, grine og hygge os sammen i de smukke omgivelser på Nislevgård Efterskole.
Vejledning til dig som forælder
Som forælder kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper sit barn videre.
Derfor får du også mulighed for vejledning og konkrete råd til, hvordan du kan støtte dit barns læseudvikling efter campen. Målet er, at læseglæden og udviklingen fortsætter, når hverdagen begynder igen.
Pris
Sommer-LæseCamp 2026
Pris: 2.295 kr.
Prisen inkluderer:
✅ 2 hele dage på læsecampen kl. 9-14
✅ Individuel og målrettet læseundervisning
✅ Små hold med fokus på det enkelte barn
✅ Leg, bevægelse og fællesskab
✅ Frugt og saftevand alle dage
✅ Materialepakke til en værdi af 650 kr.
✅ Vejledning til forældre om, hvordan barnet støttes videre hjemme
✅ Smukke og rolige omgivelser på Nislevgård Efterskole
Madpakke medbringes.
En investering i mere end læsning
Når børn får succes med læsning, handler det ikke kun om bogstaver og ord. Det handler også om selvtillid, mod og troen på egne evner.
For mange børn kan to dage være begyndelsen på et skoleår, hvor de tør mere, læser mere og tror mere på sig selv.
Der er kun et begrænset antal pladser på holdet.

