Jeg hedder Lise S. Christensen og er indehaver af LæseRum.dk.
Ved siden af arbejder jeg som læsevejleder og folkeskolelærer. Derudover afholder jeg kurser i afkodning for lærere, læsevejledere, børnehaveklasseledere, logopæder og andre undervisere.
Gennem årene i mit arbejde som lærer er det læseundervisningen, der har fået min store interesse. Nogle børn lærer at læse uden problemer – de lærer det bare.
Men rundt omkring i klasserne sidder der elever – ordblinde eller læseudfordrede – som har brug for en grundig og systematisk tilgang.
Derfor valgte jeg at videreuddanne mig for netop at blive ekspert i, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe børn, som har læsevanskeligheder.
Det skal gribes an på en helt særlig og systematisk måde.
Skole for ordblinde.
“At kunne læse åbner dørene til mange ting i livet. Man skal både kunne afkode og kunne forstå, hvad det er, man læser”.
Hvor holder jeg til?
Jeg bor i Sanderum, Odense. Her har jeg et hyggeligt undervisningslokale.
Uddannelse/erfaring
- Læreruddannelsen fra N. Zahles Seminarium 2008 med linjefagene dansk, engelsk, musik og madkundskab
- Uddannet læsevejleder, University College Lillebælt
- Uddannet Certificeret Alkalær Diplom-underviser
- Fonetik–uddannelsen
- Alkalær-instruktør (afholdelse af kurser i afkodning for undervisere)
- 16 års undervisning i folkeskolen, hvor jeg arbejder som lærer og læsevejleder)
Ønsker du mere, end skolen kan tilbyde lige nu?
Ude i skolerne gør vi et stort stykke arbejde for at lære børnene at læse – og en hel masse andre ting ved siden af.
Forskellen er, at vi her har langt bedre ro, tid og mulighed for at give dit barn et intensivt læseløft, der virkelig rykker.
Hvis du ønsker mere læsehjælp til dit barn, end skolen kan tilbyde lige nu, så kontakt mig for en læsesamtale – det er gratis og ganske uforpligtende.